Sving fiskestangen - og fang en fisk med Odder Sportsfiskerforening

Mød eksperter fra Odder Sportsfiskerforening på den gamle træbro – og bliv meget klogere på både fiskegrej – og teknik. Hør også om de mange fiskemuligheder i Norsminde og omegn. Der er friske fiske input og hygge for hele familien kl. 11-17.


Mere information om at fange en fisk...


Kitesurfing opvisning

Der er fart over feltet, action og høje hop – så kom og se den vindblæsende forestilling. Arrangementet finder sted på stranden nord eller syd for havnen, alt afhængig af vejr og vind.


Mere information...


Børneloppemarked - for børn og deres voksne

Her er der rig mulighed for at tjene lidt ekstra lommepenge til sommerferien. Ryd op i gemmerne og sælg dit gamle legetøj, børnetøj du er vokset ud af eller andre børneting.Loppemarkedet finder sted kl. 11 - 17.

DET ER GRATIS AT STILLE EN STAND OP!

 


Mere information...


Prøvetur i en kajak

Norsminde Kajakklub holder åbent hus, og fra kl. 11 til kl.16 er alle velkommen til at få en prøvetur i kajakkerne og vil blive ledsaget af klubbens erfarne roere. 


Læs mere om Norsminde Kajakklub...


Aalekvasen Anna - besøg et træskib og smut en tur med på havet

Anna ankomme til Norsminde cirka 11:00 og vil i løbet af dagen sejle nogle ture på havet. Det bliver muligt for publikum at besøge skibet mens det ligger i havn, og høre nogle gode anekdoter om kystlivet i Norsminde og omegn.

Aalekvasen Anna er et 110 år gammelt kulturhistorisk og bevaringsværdigt træskib som alle er velkomne til at komme ombord på.


Læs mere om Anna...


Festlig strandbar hos Jolleklubben

Jolleklubben disker op for festglade gæster og børnefamilier på strandengen. Hyg dig med familien og nyd mad og drikke til  glad musik fra trioen Palermo. Der er masser af sommersjov for børnene – gratis snobrødsbagning, krabberæs og sjove lege. Besøg også BØRNELOPPEMARKEDET tæt på Jolleklubben og gør et kup!



Mere information...


Aarhus Sportsdykkerklub viser tips og tricks i havnebassinet

Aarhus Sportsdykkerklub viser tips og tricks i havnebassinet Hør dykkerne fortælle om en verden af liv og store oplevelser i dybet. Se deres spændende dykkerudstyr og få inspirerende tips og tricks. Dykkerholdet holder også forskellige øvelser i løbet af dagen - så hold øje! Det er lærerig underholdning. 


Mere information om dykkerne...


Vind i sejlene - med Norsminde Sejlerskole

Trods beskedne forhold er Norsminde Sejlklub i forrygende vækst, båret af ca 50 entusiatiske frivillige i alderen 19-73 år fra det østjyske, der dyster med og mod hinanden til kapsejlads og i sejlerskole.  De ønsker at udbrede glæden ved sejlads, hvorfor de har oprettet en sejlerskole, hvor du kan lære at føre en sejlbåd på sikker vis. Kom forbi til en snak og en prøvetur. 

 


Mere information...


Himmelsk klo - mad i Ib Michaels havnekøkken

Vores lokale ”stjernekokke” Ib og Michael koger også i år deres berømte krabbebisque. Det er perfekt sommermad med en forrygende skaldyrssmag. Kik forbi og smag selv – det er så englene synger! Få også tips til, hvordan du selv kommer i gang. Smid ikke krabbefangsten ud igen!


Mere information om krabbebisque...


Havnerundfart med Bette Jens

Tá på havnerundfart med Bette Jens fra mastekranen på sydsiden af havnen, hvor der vil være prøvesejlads og havnerundfart hele dagen. Undervejs fortæller besætningen historier om havnen og dens historie.


Mere information...


Stik til søs med Norsminde Yachklub

Ved Yachtklubben er der mulighed for at stikke til søs i en båd, hvis ellers vinden tillader det. Prøv gratis den skønne fornemmelse af vind i håret og frihed til havs...


Mere information...


Fotoudstilling: Norsminde Havn: Erhverv og Fritid

Det er Beder Malling Egnsarkiv og Saksild Lokalhistorisk Arkiv som står bag fotoudstillingen: NORSMINDE HAVN: ERHVERV OG FRITID. Udstillingen består af fotos fra 1950´erne til nu. Motiverne er sejlads, livet på havnen, erhvervs – og lystfiskeri. Udstillingen kan ses hele dagen i Yachtklubbens lokaler på havnen.


Mere information om udstillingen...


Musik og hygge i Havnebaren

Norsminde Yachtklub står bag Havnebaren. Et hyggeligt havnetelt på Havnepromenaden. I løbet af dagen spilles der god musik.

Kig forbi fra kl. 11 og til kl. 17.  


Mere information...


Børneaktiviteter ved vand og strand

Rundt på havnen og ved standen sker der forskellig aktiviteter for de mindste fra kl. 12-17. 

Ved jolleklubben bages snobrød over bål og man kan deltage i den store krabbekonkurrence og andre lege. Hvem bliver mon årets krabbefanger?


Læs mere om aktiviteter for børn...


Livlig handel ved Norsminde Pakhus

I igen år har vi flyttet handelspladsen ud til kajen og oprettet en handelsplads ved Norsminde Pakhus. Standene er åben fra kl. 11 til 17. Kom forbi og slå en god handel af eller få din egen stand. Mange forskellige boder. 


Mere information...


Vandvittig gåtur – i kæmpe Waterballz

FUNBALLZ AARHUS finder du på havnen fra kl. 12-17. Hop i vandet i en stor vandtæt plastikbold og afprøv dine balanceevner.

Gå, løb eller lav vilde tricks – hvis du kan! – Eller tag en slapper i din egen bobbel. For børn og legesyge voksne. Pris 60 kr. pr. tur, hvoraf de 10 kr. går til NFFS`s arbejde.


Mere information om Waterballz...


 

 
©LDdesign 2010